Foredrags- og debataften - Min vantehistorie

 

Nina Warming

Jeg strikker mønstrede tofarvede vanter efter norsk tradition – med et twist.

Vanter til børn og voksne, mænd og kvinder, men også til babyer. Helt bittesmå nissevanter bliver det også til.

Jeg viser eksempler på mine mønstre og færdigstrikkede vanter. Jeg vil fortælle om hvordan jeg arbejder med at sætte farver og mønstre sammen. Med udgangspunkt i den traditionelle norske vantetradition giver jeg vanterne et ”twist” ved at tilpasse mønstret eller ved at benytte en ny farvesætning. Jeg strikker ofte vanter ud fra personlige ønsker om motiver som f.eks. en islandsk hest der løber tølt, en grønlandsk moskusokse og en isbjørn, en kænguru………

Når helt nye mønstre skal udvikles, samarbejder jeg med min mand, Tekstilkunstneren Frans Peter Valbjørn Knudsen. Jeg fortæller om hvordan min interesse blev vakt og viser min samling af gamle vanter fra Norge.

Historien om de norske vanter bliver for tiden fortalt gennem Anne Bårdsgårds udstilling; SELBUVOTTER, som jeg var så heldig at se i Oslo sidste sommer. Den flotte og detaljerede bog hun udgav i forbindelse med udstillingen, vil jeg medbringe og præsentere. Bogen dokumenterer det store arbejde Anne Bårdsgård har gjort med at indsamle og registrere de mange flotte mønstre fra denne del af Norge.

KONTAKT


Hovedstadens Husflid
Formand Anne Bamberg

Skoleleder: Anne Bamberg

Telefon: 51247385

Mail: hovedstaden@husflid.dk

CVR: 32605400

Telefontid: 19.00 - 20.00

Undervisningsstedet er med ganske få undtagelser: VOC Aktivitetsscenter Gl. Jernbanevej 25 2500 Valby


Medlem af Fora
;